Ambitionerne fejler bestemt ikke noget i Trimtex Aero, som på papiret er designet til at blive det hurtigste cykeltøj i feltet. Vi har testet den aerodynamiske cykeltrøje og bib shorts, som på mange områder synes at lykkes med opgaven.
Aero-serien er seneste bud på aerodynamisk high end cykeltøj til landevejscykling fra norske Trimtex, der ud over trøje og shorts også findes som aero heldragt og speedsuit til triatlon. Aero-serien fås til både mænd og kvinder.
Aero – måske det hurtigste cykeltøj i feltet
Aero-serien er meget mere end bare noget lækkert cykeltøj. Der ligger mange timers udvikling bag tilblivelsen af Aero-serien, som er blevet skabt i samarbejde med forskere på Norges Teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondhjem.
Flere tests påviser at du – for tøjet i denne artikel – kan hente en watt-besparelse på 13 watt (9 w. på trøjen og 4 w. på bukserne) ved 50 kmt. Det giver omregnet til tid en cirkabesparelse på 44 sekunder i timen. Ifølge Trimtex skal aerodynamikken findes i materialevalg, struktur i tøjet, syninger og en super pasform. Læs mere om Aero-seriens tilblivelse
Om Trimtex
Norske Trimtex har siden 1970´erne specialiseret sig i udvikling af sportstøj til bl.a. cykling, atletik, triatlon og orienteringsløb. De seneste år har Trimtex slået sit navn fast i Danmark, hvor flere cykel-, mountainbike- og triatlonklubber bruger Trimtex som leverandør af sports- og klubtøj. I Danmark har Trimtex kontor med eget showroom i Silkeborg. Læs mere om mulighederne med klub- og firmatøj.
Test af Trimtex Aero trøje og bib shorts
Aero-serien blev testet på landevejen et par kølige efterårsdage i oktober. Her var det nødvendigt at supplere med løse ærmer og ben samt vindvest for at holde varmen. Forholdene var ikke gunstige til at teste aerodynamikken fuldt ud, men pasform, funktionalitet og den generelle oplevelse af cykeltøjet blev testet.
Det første indtryk
Da jeg pakkede cykeltøjet ud, var min første indskydelse: Det her er noget særligt!
Tøjet er meget let. Designet er stramt komponeret, og der er ikke noget som virker tilfældigt. De forskellige slags stof supplerer hinanden visuelt godt, og det beskedne Trimtex logo på bukser og trøje ser godt ud. Ved nærmere eftersyn, bemærker man, at der er er gjort noget ud af syningerne og materialerne. Jo, det hele fremstår sammenhængende og lidt ’stealth-agtigt’. Man får lyst til at køre stærkt i det her tøj.
Bib shorts
Jeg har tidligere kørt i Bib-shorts fra Trimtex, og de laver gode bukser med en rigtig god pude, så derfor var forventningerne høje.
Da shortsene kom på, bemærkede jeg straks den tætte pasform omkring livet og nedefter. Bukserne går godt op over navlen og støtter, hvilket føles behageligt. De sidder tæt – uden at blive stramme. Selerne har en tilpas bredde, og der er god ventilation i ryggen.
Også her hænger designet rigtigt godt sammen. Her skal afslutningen på ærmerne og ved livet fremhæves. Hvad pasform angår, så sidder trøjen tæt, men ikke så tæt, at jeg ikke kunne have en forholdsvis tyk svedundertrøje på indenunder uden at kompromittere den kropsnære pasform. Det er et plus i bogen.
Konklusion
Noget af det, som står klart efter et par ture på landevejen med Trimtex Aero trøje og bib-shorts er, at man efter nogen tid i sadlen ikke bemærkede tøjet. Pasformen var i top, og der var ikke noget med ærmer eller ben som gled op eller syninger som genererede i bukserne.
Selvom tøjet sidder tæt på kroppen, oplevede jeg ikke, at det begrænsede min bevægelighed på cyklen. Når man ikke bemærker sin påklædning, så er det et tegn på, at det løser sin fornemste opgave – nemlig at yde pasform og funktion, så man kan yde det bedste på sin cykel.
Helhedsindtrykket af Aero-serien er derfor rigtigt positivt. Det kan anbefales til alle indenfor landevejscykling fra motions- og eliteniveau. Men i særdeleshed dig som sætter kvalitet, performance og pasform i højsædet og som ved, at de er de små marginaler, der kan gøre de store forskelle.
Aero-serien kan blive jeres næste klubdragt
Du kan købe Aero-serien online på Trimtex.dk, men Aero-serien kan også blive jeres klub- eller firmadragt. Det er nemlig muligt at sætte sit helt eget præg på tøjet, og selv bestemme farver, logoer og designelementer. Skriv en mail til Mikkel Lund fra Trimtex eller ring på 22847870 og hør mere.