I valget af cykelslange til racercykel deles vandene ofte mellem butylslanger, cykelslanger af latex og TPU. Hvad er forskellen egentlig? I denne artikel undersøger vi det, og giver dig et par eksempler på cykelslanger til racercykel.
I artiklen kigger vi på:
- Hvilken slags cykelslange skal du vælge?
- Butylslanger
- Latexslanger
- TPU-slanger
- Tip! Sådan skifter du hurtigt dæk og slange på din racercykel
Mange af os tænker aldrig over, hvilke cykelslanger vi kører rundt med i dækket – så længe de ikke punkterer. Du kan ikke undvære en god cykelslange, og når du har punkteret et par gange, så begynder du at rette fokus mod dine dæk og slangen især.
Continental Race 28 Wide - Cykelslange - Str. 700x25-32c - 42 mm racerventil
Continentals Race 28 Wide er cykelslangen for dig der har en 28" racercykel med brede dæk. Slangen er lavet i butyl og har en 42mm racerventil. Race 28 Wide egner sig glimrende til både hverdagsbrug, træning og konkurrence.
Ekstra cykelslanger er et must. Især hvis du gerne vil undgå at stå og lappe cykel på din træningstur. De fleste har ekstra slange med i sadeltasken eller ryglommen. Læs også artiklen om sadeltasker til racercykel.
Flere webshops sælger flere cykelslanger ad gangen, og her kan du opnå ganske fine rabatter. Når du først har fundet et mærke og model, som passer dit behov, kan du spare penge ved at købe dem online.
Hvilken slags cykelslange skal du vælge?
Når det kommer til cykelslanger deles vandene mellem butylslanger og slanger lavet af latex. Butyl- og latexslanger fås både til mountainbike og racercykel. Latexslanger er generelt dyrere end butylslanger. Senest er der også blevet udviklet cykelslanger som også henvender sig til cross- og gravelcykler.
Pirelli SmarTUBE Race 700x23/35c Presta 60mm P ZERO - 70g
P ZERO SmarTUBE er den mest avancerede slange i verden. Teknologien for SmarTube er meget lige den du også finder i TuboLito slanger. Den blev designet til at matche behovet for lethed, og punkteringsbeskyttelse.
Et eksempel er cykelslanger fra Østriske Tubolito og Pirelli, som er lavet i materialet TPU (Thermoplast), der er en del lettere end de traditionelle slanger i butyl, samtidig med, at de efter sigende skulle have en lidt lavere rullemodstand.
Du kan med fordel kan kigge efter slanger fra Continental, Tubolito, Schwalbe, Vittoria og Michelin, men der findes skam også billigere mærker som er ganske ok.
Læs også artiklen Punkterfri dæk til racercykel – Sådan undgår du at punktere
Butyl cykelslanger
Butyl slanger er et syntetisk gummimateriale, der udmærker sig ved sin gode fleksibilitet, lufttæthed og er modstandsdygtig overfor ozon.
Slangen er sømløs og i en høj kvalitet med en sikker vulkanisering omkring ventilen, som sikrer en lang holdbarhed. Butylslanger af kvalitet er ofte dækket af talkum, som minimerer risikoen for at punktere, ved at være mere eftergivende.
Vil du se flere butyl-cykelslanger?
Latex cykelslanger
Latex slanger har i forhold til butylslangen, mindre friktion mellem dæk og slange, som giver en meget højere slidstyrke og beskytter mod punkteringer.
Vægt, fart og komfort er nogle af de egenskaber, som fremhæves, når man taler om latexslanger. Derudover fremhæver andre, at slangerne er bedre til at modstå punktering. Læs mere om latexslanger til mountainbike.
En ulempe ved latexslangerne er dog, at luften siver ud af dem, så du skal forvente at skulle pumpe dit dæk oftere, når du bruger latexslanger. Derudover taler flere om, at slangerne skal monteres med omhyggelighed og gerne med talkum, for at få det bedste resultat. Bemærk at slangerene ikke holder mere end et par år.
Vil du se flere latex cykelslanger?
Cykelslanger i TPU
Cykelslanger i TPU (Thermoplast) er et frisk pust i cykelverden som længe har være domineret af gummislanger.
TPU-slangerne er nytænkende, da de er lavet i et ultratyndt og let plastikmateriale, som vejer minimalt, sammenholdt med standardslanger af samme type på markedet – og det er uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed. TPU-slanger henvender sig til både mtb, race, cross og gravel.
Der er delte meninger om, hvor smukke slangerne er, men vægten er lav. En anden ulempe kan være, at TPU slangerne ikke er kompatible med almindeligt lappegrej – du skal have Tubolitos lappesæt.
Se flere TPU-slanger fra Tubolito
- Størrelse – Hvad er størrelsen på dit hjul? (Størrelse står oftest angivet på cykelhjulet.)
- Slangens materiale
- Slangens vægt
- Ventil – er det racerventil? Passer slangerne til dine hjul? Check ventilens længde i fht. profilen på dine hjul.
- Pris
Tip! Sådan skifter du dæk og slange på dit cykelhjul