Brocken er Harzens svar på Alpe D´ huez og et must for dig, som vil til Harzen for at cykle i bakker. Har du booket turen til Harzen, og sidder du og er ved at planlægge et besøg til Brocken, så læs videre.
Med sine 1.141 meter er Brocken Harzens største bjerg.
Her kan du cykle 659 højdemeter (Bund: 494 m.o.h. Top: 1133 m.o.h.) med en gennemsnitsstigning på 4,5%. Det virker måske ikke som særlig meget, men procenterne er delt godt ud på bjerget.
I modsætning til andre stigninger i Harzen, får du her oplevelsen af at bestige et bjerg, da du fra toppen har en storslået udsigt ud over hele området. Brocken er det mest populære bjerg for alle, der besøger området, og du har ikke været i Harzen, før du har været på Brocken.
Op til Brocken
Turen op af Brocken tager udgangspunkt i byen Schierke, som ligger for foden af bjerget og et stenkast fra byen Elend. I Schierke finder du hoteller, pensionater, restauranter og cafeer.
Er du besøgende første gang, så kan det være lidt forvirrende at finde “indgangen”eller opkørslen til bjerget. Men kortet herover kan hjælpe dig eller brug din GPS på din telefon, når du ankommer. Tyskerne er også meget hjælpsomme.
High5 Enduro Pack indeholder alt du skal bruge til, at få det maksimale ud af din træning. Du får alt fra energibar, tabs, gel og flaske. Alt sammen energi til din cykel- eller løbetur.
En smal asfaltvej udgør din – og alles vej – vej til Brocken. Det betyder, at du som cykelrytter, skal dele bjerget og vejen til toppen med alt fra vandrende, børnefamilier, mountainbikere, hestevogne og segways.
Når det nu er sagt, er det turen værd, for der er plads til alle. Især, hvis du sikrer dig at køre om morgenen eller formiddagen.
Harzen besøges af alle slags cykelister. Her er det mountainbike og racercykel i kamp på det sidste stykke.
Vejen til toppen er smuk, og du kører igennem skov – eller det vil sige, det gjorde du en gang. Harzen har været plaget af skovdød siden 2018, så området er nu åbent og langt de fleste træer langs vejen ligger døde hen. Det er et trist syn.
Den første halvdel er ikke særligt stejl, men efter jernbane overskæringen rammer du et område, hvor stigningsprocenterne stiger og udsigten bliver rigtig god. Det er her, at flere motionister oplever, at de for alvor møder bjerget og for enkeltes vedkommende ”muren”.
Den sidste del flader lidt ud, hvorefter det stiger igen og før du ved af det, har du taget sidste sving og kan se masten på toppen.
1.
Kør med de rigtige gear
Med et compact kranksæt med klingerne 50/34 og en kassette på 12/25 eller 12/27 (tænder) er din racercykel klar til at køre i bakker og bjerge. Se hvad compact kranksæt koster her
2.
Husk regnjakken
En regnjakke er selvfølge rigtig god, når det regner, men også når du skal køre ned igen, og det bliver koldt. Køb en jakke, der kan foldes sammen, du kan have i baglommen. Se forskellige regnjakker her
3.
Undgå at gå sukkerkold
Med væske i drikkedunken, energibarer og et par gel i baglommen er du sikker på ikke at gå sukkerkold undervejs. Se energiprodukter til cykelturen
4.
Husk ID og mobiltelefon
Medbring Id med navn og telefonnummer til ægtefælle/ kæreste/ familie og din mobiltelefon. Det er en god idé at kende nummeret på alarm/ ambulance.
5.
Opbevar dine ting i en sadeltaske
Med en sadeltaske kan du opbevare værktøj, ekstra slange, mobil m.m. Så du slipper for at skulle have det hele i ryglommerne. Se forskellige sadeltasker i artiklen her.
6.
Husk ekstra slange og lappegrej
Husk altid en ekstra slange eller lappegrej. Det er trist, hvis en utæt cykelsange skal ødelægge en fantastisk cykeltur. Se cykelslanger til racercykel
7.
Husk cykelpumpe
Cykelpumpen er obligatorisk, og med en minipumpe, er du dækket godt ind. Sørg for, at pumpen er let, nem at bruge og at den kan monteres på cyklen. Se forskellige minipumper
8.
Husk cykelværktøjet
Med et multi- og miniværktøj er du dækket godt ind, hvis uheldet er ude. Find et værktøj, du kan opbevare i din sadeltaske. Se forskellige mini-værktøjssæt
Det sidste stykke til toppen
Den afsluttede passage kan – afhængig af årstiden og tidspunkt på dagen – til tider virke lidt overbefolket, og du må dele pladsen med alle de andre, som er på vej mod toppen.
Med et bestemt ”Pass auf, bitte” når du langt, og kan undgå at få ødelagt dit tempo eller helt må stå af cyklen.
Ned af Brocken
Uanset, hvor meget, du end ønsker det, er Brocken ikke kun skabt for mennesker på racercykel. Desværre.
Når du kører ned igen, skal du derfor være yderst opmærksom på de cykelister, vandrende og alle børnefamilierne, som er på vej op. Det er dit ansvar, at passe på dig selv og dine medtrafikanter på vej ned. Hold derfor afstand og sænk farten.
Det er pinligt, når man ser seks danske voksne mænd i 40´erne iført ens trikot jagtende hinanden med 60 kilometer i timen ned gennem spredte grupper af vandrende, motionister og grupper af børnefamilier på den relativt smalle vej.
Planlæg cykelturen til Harzen hjemmefra
Det er en god idé at booke lejlighed eller hotel hjemmefra. Overnatning i Harzen koster fra omkring 400 kr. pr nat og opefter. Det er en god idé at bestille ½ pension – Det bliver du glad for. Du får en solid morgenmad og et godt måltid mad, når du kommer efter en lang dag i sadlen.
Buzzrack - BuzzyBee - Cykelholder - 4 cykler
Buzzybee 4 er en platform-cykelholder til den prisbevidste køber. Denne cykelholder kan transportere op til 4 cykler og hjulholderen kan flyttes, så det er muligt at transportere cykler med stor akselafstand. Hjulene fastgøres ved hjælp af et snoretræk.
Vi anbefaler også byer som: Braunlage, St. Andreasberg, Hahnenklee eller Wernigerode.
Book dit hotel i Harzen i god tid
Harzen er et populært rejsemål – og især i sommerferien, men selvfølgelig også i Pinsen, Kristi Himmelfartsferien og påsken.
Det er nemt at finde et hotel eller en hotellejlighed i Harzen, som matcher jeres budget. Hotellerne rangerer fra fine basishoteller til hoteller med wellnessområde, pool og sauna, som kan være rart efter lang dag i sadlen.
Sørg for, at stedet har en garage eller kælder, hvor I kan opbevare jeres cykler under låste forhold. Gode parkeringsforhold er også noget, du bør kigge efter.