Cykelferie på Sydfyn

Cykelferie på Sydfyn
5 votes, 4.20 avg. rating (82% score)

sydfyn-cykelferieSommeren står for døren, og mange planlægger cykelferie i Danmark. Sydfyn er et oplagt mål for en god cykelferie i Danmark. Her er et par hurtige fifs til, hvordan du kan planlægge en god cykelferie på Sydfyn. 

Som helhed byder Fyn som Ø på over 1.000 km skiltede cykelruter, som tager dig rundt i et smukt og varieret landskab. Sydfyn er helt ideelt, når det kommer til cykelferie. Geografisk set er Sydfyn nem at overskue og rimelig nem at dække på cykel, da alle større byer ligger inden for rækkevidde: Assens, Glamsbjerg, Faaborg, Ringe, Svendborg og Nyborg.

Når du cykler på Sydfyn, er det Sydfynske øhav altid lige i nærheden, og her kan du udforske de mange øer og opleve den helt unikke stemning. Besøg blandt andet Lyø, Bjørnø, Avernakø, Ærø, Taasinge m.fl. Faaborg og Svendborg er byerne, hvorfra der går færger til flere af de Sydfynske øer.

Videoe om Sydfyn med bl.a. Egeskov slot, Faaborg, Middelalder Festival i Nyborg og meget mere.

Generelt om overnatningsmuligheder på Sydfyn

Camping
Overnatning på en campingplads koster i omegnen af 40-100 kroner per person. Nogle steder kan du være heldig at  leje et telt, så du har mindre at slæbe på. Vær opmærksom på, at man skal have et campingpas for at få lov at overnatte på de fleste campingpladser.
 
tasker-cykelferie
 

Vandrehjem
Danhostel har blandt andet ni vandrehjem på Fyn, der koster fra 150-275 kroner per person for en seng i et fællesværelse og fra 350-520 kroner for et dobbeltværelse. Du kan leje sengelinned og håndklæde. Vær opmærksom på, at du skal købe et vandrekort. Et gæstekort kan også købes for 35 kroner pr. nat.

Se de forskellige Danhostels på Fyn

Bed & Breakfast
Bed & Breakfasts ligger spredt ud over det fynske landskab. I de små landsbyer og langs de større hovedveje, finder du dem. Priserne varierer afhængig af botilbuddet og placering.

Se en række Bed & Breakfasts på Fyn

Planlæg cykelferien hjemmefra

Forbered din cykelferie med hjælp fra nogle gode websider

Der findes masser af websider med gode råd , ruter og guides til en god cykelferie på Sydfyn. For det store spørgsmål er jo, hvor I skal cykle hen. Visit Svendborg har lavet 10 spændende cykelruter på Sydfyn, som I lan udforske og inddrage i jeres planlægning.

Se de 10 cykelruter på Sydfyn her

På websiden Cyclistic.dk kan du planlægge din egen cykelrute. Siden er en landsdækkende ruteplanlægger for cyklister. Med Cyclistic kan du udforske steder og egne i Danmark og finde en cykelvenlig vej fra et sted til et andet.

Check ruteplanlæggeren Cyclistc her