Test: Styr- og hjelmlygter til mtb fra Easylight.dk

Test: Styr- og hjelmlygter til mtb fra Easylight.dk
4 votes, 3.75 avg. rating (78% score)

Billede af een hjelmlygte og to styrlygter til test Det er blevet sæson for at køre mtb i de mørke timer, og i den forbindelse har vi testet nogle mtb-lygter på mountainbike-sporene i Silkeborg. Og vi har set lyset.

I denne artikel tester vi tre lygter til mountainbike på henholdsvis 2000, 6000 og 9000 lumen som produceres af danske Easylight.dk. Lygterne er primært henvendt mountainbike- og landevejssegmentet, men de kan sagtens bruges til pendling og på hverdagscyklen, når man har brug for en kraftig lygte med god batteritid.

Lygterne er leveret af EasyLight.dk, som sælger led-lysprodukter på internettet til private og virksomheder. Deres speciale er bl.a. cykellygter til mountainbike, racercykler, hverdagscyklen samt pandelamper, led-bånd m.m. Du kan læse mere om Easylight.dk her.

Læs også artiklen: 5 gode grunde til at køre mountainbike i mørke

Første indtryk af lygterne

De tre lygter kommer hver især i en fin kasse, hvor alting ligger adskilt og beskyttet: Lygte, batteripakke, oplader, gummi o-ringe samt justerbart pandebeslag, hvis man ønsker at montere lygten på hovedet. EasyLight har selv lavet en lille brugsvejledning og udstyrsliste. Vi anbefaler, du læser den, så du er bekendt med lygtens specifikationer, montering, opladning af batteri og batterilevetid m.m.

Test af lygterne

Testet af Kim Laursen & Steffen Lundtofte

Mtb-lygterne blev testet en mørk oktoberaften på mtb-sporet i Vesterskov i Silkeborg. Vi var af sted i omkring 2,5 time og kørte primært single track. Vi har begge erfaring med at køre i skoven i mørke. Før turen havde vi opladet batterierne i 12 timer, så vi var sikre på, der var fuld strøm på. I følge Easylight.dk er ladetiden på mellem 3, 5 – 4,5 timer, men har man prøvet at løbe tør for strøm midt i den mørke skov, så tager man alligevel sine forholdsregler.

UltraLED MTB 2000

Billede af lygten UltraLED Mtb 2000

MTB 2000 lygten med batteripakke, oplader, gummi o-ringe (i posen) samt justerbart pandebeslag.

Om UltraLED MTB 2000

Specs.: 2 x CREE XM-L T6 led-dioder. Lygten har 3 lysindstillinger 100, 75 og 50 % lys.
Farve: Sort.
Pris: Se pris og mere information hos easylight.dk
Materiale: Aluminium.
Vægt: Lygte 62 gram og batteripakke 260 gram.
Batteri: Genopladeligt Li-ion batteri 8.4V/8800 mAH.

UltraLED MTB 2000 er testens mindste lygte taget størrelse og lumen i betragtning. Derfor valgte vi at bruge den i testen som hjelmlygte og supplement til dens storebroder UltraLED MTB 9000.

Lygten har 3 lys-indstillingsmuligheder, og jeg kørte med 100 % på sporet og 50% på vej ud og hjem. Jeg var overrasket over så meget lys, der kommer ud af de 2 dioder, hvorfor jeg tænker, at lygten både kan bruges på både styr og hjelm. Men jeg vil nok foretrække at bruge den som hjelmlygte.

Det lykkedes at montere lygten på min hjelm med det medfølgende pandebeslag. Jeg tænker ikke, at det passer til alle hjelmtyper, da jeg måtte justere en del, og endte med at afmontere den bagerste strop. Batteriet røg i baglommen på min cykeljakke, hvor jeg førte ledningen indvendig langs ryggen, hvilket fungerede upåklageligt. Jeg bemærkede ikke batteripakken under turen.

UltraLED MTB 2000 er en super fin lygte til prisen. Den synes holdbar i materialet, og kommer med en pålidelig batteripakke, som holdt under hele turen. I modsætning til testens andre lygter, passer den lille lygte faktisk til det medfølgende pandebeslag og kombineret med dens vægt, er den derfor også en brugbar løbe- eller vandrelygte. Lygten kan klart anbefales til både mtb, landevej, gravel og pendling.

UltraLED MTB 6000

Billede af lygten UltraLED Mtb 6000

MTB 6000 Lygten med batteripakke, oplader, gummi o-ringe (i posen) samt justerbart pandebeslag.

Om UltraLED MTB 6000

Specs.: 6 x cree xm-l T6 led-dioder, 6 x 1040 nominel lumen. Lygten har 3 lys-indstillingsmuligheder: 100 % lys, 50 % lys og blinkende stroboskoplys.
Farve: Sort og rød.
Pris: Se pris og mere information hos easylight.dk
Materiale: Aluminium.
Vægt: 270 gram.
Batteri: Genopladelig 8.4v-8800mAh batteri.

UltraLED MTB 6000 er testens næststærkeste lygte og med sin størrelse og 6 dioder en velegnet mtb-lygte til styret.

Under testen monterede jeg lygten, hvor styret er bredest. Der sidder den bedst fast, og du kan stadig nemt regulere dens vinkel, mens jeg kører. Batteripakken blev monteret på cyklens overrør – så tæt ved styret som muligt. Jeg bemærkede, at ledningerne har en god længde og at samlingerne mellem batteri og lygte virker solide og vandtætte. Som supplement i denne test brugte jeg min egen hjelmlygte.

Billede af cykellygte der lyser en skov op

MTB 6000 lygten lyser godt op på sporet i den mørke Vesterskov

I skoven performede lygten godt. De 6 led-dioder lyser godt op og lyskeglen har en god længde og bredde. Når man kører med 100%, er det ikke noget problem at se konturerer og detaljer i sporet. Det giver godt udsyn øger sikkerheden. Så kan man koncentrere sig om sporet og oplevelsen af skoven i mørke, som altid er helt speciel.

Overordnet efterlader UltraLED MTB 6000 et godt indtryk. Hvis du ikke kører på tekniske spor, og bare skal have en god forlygte, er den så kraftig, at den godt kan stå alene uden en hjelmlygte. Det gør den derfor også velegnet til gravel og i særdeleshed til landevejscykling.

UltraLED MTB 9000

Billede af lygten UltraLED Mtb 9000

MTB 9000 lygten med batteripakke, oplader, gummi o-ringe (i posen) samt justerbart pandebeslag.

Om UltraLed MTB 9000

Specs.: 9 x CREE XM-L T6 led-dioder. Lygten har 3 lys-indstillingsmuligheder: 100 % lys, 50 % lys og blinkende stroboskoplys.
Farve: Sort.
Pris: Se pris og mere information hos easylight.dk
Materiale: Aluminium.
Vægt: 270 gram.
Batteri: Genopladelig UltraLED gold Batteripakke – 8.4V/10.400 mAh

UltraLED MTB 9000 er testens kraftigste lygte og med sin størrelse og 9 dioder en velegnet lygte til styret. Lygten blev testet sammen med MTB 2000 som hjelmlygte. Det skulle vise sig at være et godt match.

Billede af cykelrytter som cykler mtb i en mørk skov

Testens 2 lygter supplerer hinanden godt og giver et godt lys

I skoven kørte vi primært single track og som nævnt blev der kørt med 100 % lys på sporene, og 50 % på vej ud og hjem. I forhold til UltraLED MTB 6000 performede denne lygte lige en tand bedre, og de 9 dioder lyser virkelig sporet godt op foran dig. Lygten har en god dyb lyskegle med en god bredde, så alle detaljerne i sporet er synlige – også på lang afstand. Overordnet efterlader UltraLED MTB 9000 et godt indtryk. Ingen problem med batteritiden og masser af lys for pengene.

Hvis du ikke kører på tekniske spor, og bare skal have en god forlygte, er den så kraftig, at den godt kan stå alene uden en hjelmlygte. Det gør den derfor også velegnet til gravel og i særdeleshed til landevejscykling.

Samlet vurdering

Vi har testet tre gode mtb-lygter fra Easylight.dk. Overordnet har de levet op til det, som producenten har lovet: Fra udpakning, montering og brug. Hele setupet har været nemt at håndtere og monteringen af lygter og batteripakker har fungeret godt. Det medfølgende pandebeslag blev kun afprøvet i forbindelse hjelmlygten. Vores umiddelbare indtryk af beslaget er at det er meget standard – one size fits all – agtigt. Det er den eneste ting, der er at bemærke.

Cykelrytter i skoven med lys på cykel og hjelm

UltraLed MTB 9000 er testens kraftigste lygte og med sin størrelse en velegnet lygte til styret. Lygten blev testet sammen med UltraLed MTB 2000 som hjelmlygte. Det var et godt match.

Lygterne, batteripakker, oplader m.m. virker solide og elektronikken fungerer. Man lægger faktisk ikke mærke til lygterne, og det er netop det der er meningen. De skal bare lyse – fra start til slut – og det gjorde de godt. Der er ikke noget at sætte på batteritiden. Lygterne lyste stadig grøn, da vi kom hjem.

Denne test skal ses i lyset af, at vi begge foretrækker at køre med både styr- og hjelmlygte og i denne sammenhæng fungerer lygterne som beskrevet godt. Alle lygter kan bruges som regulære forlygter, men på mountainbike vil vi foretrække UltraLED MTB 6000 og 9000.