Rallarvegen cykelrute på mountainbike i Norge

Rallarvegen cykelrute på mountainbike i Norge
9 votes, 4.44 avg. rating (85% score)

Mountainbike på RallarvegenEnestående mountainbikerute i Norge der løber langs den historiske Bergensbane. Som mountainbiker behøves du slet ikke køre sydpå for at opleve strabadser, storslået natur og tekniske udfordringer – Norge har det hele

Rallervegen er navnet på den forsyningsvej gennem det norske fjeld, som man anlagde, da man i slutningen af det 1900 århundrede byggede en jernbaneforbindelse mellem Oslo og Bergen.

Ruten er ca. 90 km lang og løber i over 1200 meters højde nord for Nationalparken Hardangervidda. Rallervegen begynder i Myrdal cirka 2o km nord for Flåm og strækker sig langs jernbanestrækningen til Haugestøl nær byen Voss cirka 80 kilometer fra Bergen. I sommerhalvåret er Raller vegen besøgt af turister, som cykler eller vandrer langs ruten. Flertallet vælger at cykle ruten fra byen Finse til Myrdal. Her får du 40 kilometer – nedad – gennem et meget varieret og udfordrende terræn.

Vores plan er at cykle den hårde og udfordrende tur op ad Rallarvegen og overnatte i ødemarken for derefter at vende om i stationsbyen Finse og få hele turen nedad. Det kan lade sig gøre på en weekend.

Det hele begynder på en campingplads i Flåm, som er en lille turistflække i det inderste af Auerlandfjorden. Byen bygger sin eksistensberettigelse på turister – særligt dem som besøger fjorden i de store Cruise skibe, der lægger til i bunden af den dybe fjord gennem sommeren. Herfra tager mange togrejsen med veterantoget fra 1940, der bevæger sig langs én af verdens smukkeste strækninger op til fjeldet, hvor der er videre forbindelse til Bergen.

Fra Flåm til Myrdal

Alt er pakket og klar. Jeg har udstyret min mountainbike, så jeg kan bære min del af oppakningen til en cykeltur i ødemarken. Resultatet er blevet et bagagebærer, nogle wirer og kraftige elastikbånd samt lidt optimisme, der gerne skulle binde det hele sammen.

Før vi kan begynde turen på selve Rallervegen, skal vi cykle ca. 17 kilometer til Myrdal. Foran os ligger mere end 860 højdemeter, som skal forceres langs jernbanesporet og den livlige Kjosfoss, der løber gennem det flotte klippefyldte landskab. Et par kilometer uden for byen begynder selve stigningen.

På vej mod Myrdal

De næsten 17 kilometer fra Flåm til Myrdal går opad, men sikken en udsigt

Det går godt opad, og et øjeblik synes det ikke at ende, men efter vi har krydset fossen for sidste gang, flader terrænet ud. Her napper vi nogle hurtige kulhydrater, før vi skal videre op på fjeldet, hvor selve Rallarvegen begynder.

Kjos fossen MTB

I let tråd langs Kjosfossen på vej mod Myrdal

De 21 sving ved Myrdal

Foran mig snor den blege grussti sig op, hylde for hylde, indtil man ikke kan se den længere i skoven over os. Denne udfordring hedder de ”21 sving” eller ”Myrdal svingene” som nordmændene kalder den stejle passage op på fjeldet. Jeg havde hørt meget om denne bratte opstigning fra min tro følgesvend Rolf, der har kørt ned af de stejle hårnåle sving før.

tasker-cykelferie

Fuld af iver kaster jeg min Rivette ind i det første sving, men mærker hurtigt stigningen under mig og den ujævne fordeling af bagage på cyklen. Jeg får travlt med at holde balancen og styre uden om de store klippestykker, der ligger spredt ud over stien foran mig. Efter to sving må jeg indse, at det ikke bliver denne gang, jeg besejrer dette bjerg. Jeg bliver nødt til at stå af, hoppe i kondiskoene og begynde at trække op.

Myrdalsvingene

Opad, opad. Fjeldets betvinger i et forsøg på at knække de ”21 sving”

Fyrre minutter senere, er vi endelig ved det sidste sving, og her kan vi igen cykle op ad, indtil vi er helt oppe på toppen ved jernbanestationen Myrdal. Det er her vores eventyr på Rallarvegen begynder.

Det er nu det begynder

Efter en kort reorganisering af bagage sætter vi af sted mod søen Reinungavatnet. Det stiger jævnt, og flere steder kan ruten være svær at forcere. Fjeldet begynder at vise karakter, og rundt om os ligger formationer af golde klipper, der fortæller os, at vi er lige under trægrænsen. Længere væk i det fjerne kan vi se sneklædte tinder, og det er den vej, vi skal.

Rallarvegen

Advarselsskiltet ved Klevagjelet fortæller sin egen historie om cykelrutens farer og usikkerheder

Efter nogle timer ankommer vi til fossens udspring ved Klevagjelet i bunden af søen Klevavatnet. Vi befinder os nu i godt og vel 1000 meters højde, og ruten har taget os opad langs fossen, hvor sceneriet er et postkort værdigt. Flere steder løber smeltevand sammen til små vandfald langs de stejle fjeldvægge. Vi har passeret de første nordmænd, der modsat os kører nedad, som stolte og anerkendende har stukket tommelfingeren i vejret og råbt ”Imponerende!”. De fortæller os, de foretrækker at cykle her på denne tid af året for at undgå den store ”Pilgrimsvandring”, som de kalder horden af turister, der fylder ruten i juli og august.

Stationen ved Hallingskeid

Det er sidst på eftermiddagen, og vi passerer den tavse og ubeboede jernbanestation ved Halingskeid. Det er først på sæsonen, og de få hytter der ligger heroppe på fjeldet må stadig vente nogen tid før, de får deres første gæster.

Vi er helt alene i ødemarken. Ikke en gang toget har vi haft fornøjelsen af at se på vores tur. Flere steder er der is på søen, og man mærker straks temperaturforskellen heroppe, så vi har taget ekstra varmt tøj på. Vi har ikke brugt lang tid på at spise på turen. Vi holder frokost, men ellers står menuen på energibarer, når vi skal have hurtige kulhydrater. Vand løb vi tør for ret tidligt, men det er ikke noget problem. Elvene, som løber mod søen, giver os rigeligt med frisk og rent vand. Det smager herligt.

Rallarvegen – garanti for kolde tæer!

Efter en svær stigning og et skarpt sving åbner Moldådalen sig foran os. Her møder vi en ny udfordring. En massiv snedrive på cirka 10 meter i bredden har lagt sig tværs over stien. Jeg ved godt, hvad det betyder. Tydelige hjul og fodspor i sneen afslører, at det hverken er muligt eller sikkert at forcere snedriven på cykel. Så jeg må tage skoovertræk på og trække cyklen over, mens jeg forsøger ikke at falde igennem driven.

Sne på Rallarvegen

På med skovertræk – Hvis du har nogen! Her forceres rutens største snedrive på cirka 100 meter.

At forcere snedriver bliver en sjov og afvekslende oplevelse på turen, men når dine fødder efterhånden er forsvundet ned gennem sneen flere gange, og dine skoovertræk sidder oppe omkring anklerne, når du trækker fødderne op, går det sjove af oplevelsen. Jeg kan kun opfordre læseren til at huske ordentligt fodtøj og ekstra sokker på turen langs Rallarvegen.

Overnatning på fjeldet

Hyppige snedriver er blevet en del af ruten, da vi passerer det højeste punkt ved søen Fagervatnet i omkring 1300 meters højde. Her beslutter vi os for at slå lejr for natten på en grøn plet ved et lille plateau 30 meter over søen. Her er en enestående udsigt, der bare er det hele værd. WOW! Vi kommer hurtigt i noget varmt tøj og får rejst teltet, så vi kan få lave aftensmad, inden det for alvor begynder at blive koldt.

Mens vi tilbereder dagens gastronomiske højdepunkt, som består af frysetørret kylling og nudler, varmer vi os på et par velfortjente snaps. Den skarpe og lidt beske smag står godt til det øde , men fantastiske sceneri, vi befinder os i. Det er dette her, vi er kørt herop efter, og nu får vi det.

camping-rallarvegen

Vi nyder varmen fra den sidste aftensol og den spektakulære udsigt over søen og det snedækkede fjeld i baggrunden.

Vores nat på fjeldet går godt. Næste dag er vi tidligt oppe, og ovenpå en god morgenmad og en varm kop kaffe, er vi klar til at cykle videre til Finse, som ligger cirka 10 kilometer væk. Få skyer fylder en ellers blå himmel, så vi må skynde os, hvis vi skal have noget ud af det gode vejr, for ude i horisonten varsler noget, som kunne minde et vejrskifte.

Stationsbyen Finse

Finse er den højest liggende station, hvilket gør den til et populært udgangspunkt for vandre- og cykelture på strækningen. Byen blev grundlagt i begyndelsen af 1900 tallet og havde sin storhedstid som turistmål for det bedre borgerskab i løbet af 30 ´erne og 40 ´erne. Finse er stadig populær, men når du har oplevet historiens vingesus i det hyggelige hotel eller Rallarmuseet, har byen ikke mere at byde på.

Da vi har nydt turens dyreste og bedste kaffe og den storslåede udsigt over søen, foretager vi de sidste justeringer af bagagen, så den kan blive siddende under hele turen tilbage. Med lidt held i sprøjten regner vi med at kunne være nede igen sidst på eftermiddagen.

Downhill til Myrdal

De første 10-15 kilometer tilbage byder på fine passager, hvor vi kan få fart på nedad. Og dog, de velkendte snedriver tvinger os jævnligt af cyklen, så de næsten tørre cykelsko må igen og igen i sneen indtil, vi er våde til skindet. Så efter en god time i sadlen belønnes vores venten så endelig. Nu begynder det for alvor at gå nedad.

Det her er fedt! Sadeltasker og bagage hopper og danser faretruende rundt på cyklen. Flere steder skal man passe på ikke at køre i snedriver eller komme på tværs af de store sten, som ligger løst på stien foran os.

rallarvegen-sti

Da vi passerer Hallingskeid må vi enkelte steder stå af cyklen eller køre meget langsomt gennem meget uvejsomme passager. Inden vi ved af det, er vi tilbage ved fossens udspring ved Klevagjelet og herfra går det igen stejlt nedad langs fossen. Ruten er velkendt, så vi bruger ikke unødig tid med at nyde udsigten over fjeldet.

De 21 sving – revisited

Ved Myrdal slutter vores rejse på Rallar vegen. Foran os ligger de ”21 sving” og så de sidste kilometer tilbage til vores base i Flåm. Det her bliver spændende.

Myrdal

Hold koncentrationen og fokusér på vejen foran dig

Det er sjovere, end jeg husker turen op, og det kræver god balance på cyklen. Inden vi ved af det, har vi passeret det sidste hårnålesving, og så er vi tilbage på plateauet igen, som vi passerede for lidt over et døgn siden.

Her i dalen er vejret klart. I modsætning til ødemarken er det lunt og alting er grønt og frodigt. Nu er det bare nedad med cyklen i frit løb langs Kjosfossen, indtil vi når de første bebyggelser uden for Flåm. Lige pludselig er vi tilbage, men begge beriget af en fantastisk rejse langs Rallarvegen på det norske fjell.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *