Får du ondt i numsen når du cykler?

Får du ondt i numsen når du cykler?
23 votes, 4.22 avg. rating (83% score)

cykling-cykelmotion-onlineFår du ondt i numsen når du cykler? Det kan der være mange grunde til. Denne artikel belyser de mest kendte årsager til, at du kan få ondt bag i.

I denne artikel skal vi se på:

Mellemkødet og de nedre regioner er nogle af de dele af kroppen, som er allermest belastet under cykling. Ømhed, sår og betændelsestilstand som følge af cykling er en alvorlig ting. En forkert indstilling af din saddel eller de forkerte cykelbukser, kan ødelægge din sæson. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom og tager det i opløbet.

Må det slet ikke gøre ondt, når man cykler?

Jo. De første cykelture på sæsonen kan godt gøre ondt – også selvom du har gået til spinning eller kørt MTB hele vinteren. Men det skal ikke blive ved med at gøre ondt, og det er meget forskelligt, hvem der får ondt bagi, når man cykler. Bliver det ved med at gøre ondt, bør du konsultere din læge eller overveje at få et Bikefit, hvor cyklen bliver indstillet til din krop og fysik.

Cykelbukser

cykelbukserDet er vigtigt, at du har nogle ordentlige cykelbukser, der både sidder ordentligt, og som har en ordentlig pude. Skal du køre længere ture – dvs. mere end 20 kilometer, bør du anskaffe dig nogle cykelbukser med en pude. Og husk, at du skal ikke have underbukser på under dine cykelbukser. Det er no go!

Se mere end 30 forskellige cykelbukser med pude

Puden i cykelbukserne er meget vigtig!

Puden gør, at du ikke får ondt bagi idet at den yder komfort, muskelstøtte og afleder fugt. En god pude er lavet af noget særligt materiale, som tilpasser sig din fysiske udformning. Materialet er oftest antibakterielt og lavet i flere lag, som gør puden ergonomisk og åndbar. Husk at hygiejnen skal være i top, og du skal derfor vaske dine cykelbukser, når du har været ude at cykle. Så undgår du, at bakterier spreder sig omkring puden.

 

flere-cykelbukser

 

sportvHusk at vaske dine cykelbukser

Hvis det både klør og gør ondt bagi, bør du være opmærksom på, at det kan skyldes dårlig hygiejne i puden i cykelbukserne. Det er med andre ord uhyre vigtigt, at puden i dine cykelbukser er ren og holdes bakteriefri.

Vask dine cykelbukser, når du har været ude at cykle. Du kan købe rensemiddel, som giver en effektiv desinfektion, så dine cykelbukser bliver rene og bakteriefri.

Se hvordan du holder dit cykeltøj rent

Brug buksefedt når det gør ondt

buksefedtMange vælger at bruge buksefedt til at lindre ømhed og smerter. Buksefedt kan reducere friktion og holde din hud køligere. Det forhindrer inflammation, og så har buksefedt antibakterielle egenskaber.

Buksefedt bruges som regel før hver træningstur. Det er forskelligt, hvordan nogen bruger det. Nogen vælger at smøre både puden i bukserne og understellet ind i fedt, mens andre kun smører selve puden ind. Find ud af hvad der virker for dig ved at eksperimentere. Sørg for at finde noget buksefedt, som du kan vaske ud, og som ikke ødelægger dine dyre cykelbukser.

Buksefedt koster omkring 100 kroner – Se her

Hvis det klør i de ædlere dele

Klør det i testiklerne? Prøv klunkevoks – Til beskyttelse af klunkerne. Voksen er udviklet til de ædlere dele, og er det perfekte smøremiddel til dig, der bruger tætsiddende cykelbukser. Klunkevoks er et naturligt og utroligt blødgørende smøremiddel til testiklerne, der forhindrer lugt, kløe og sved, som alt sammen er med til at irritere den sarte hud.

Læs mere om klunkevoks og se hvad det koster

Creme til efter cykelturen

creme-cyklingMange motionscykelister bruger også en creme til at påsmøre efter cykelturen er forbi. Cremen bruges, når du har været i bad, og den kan vedligeholde huden og mindske risikoen for overbelastning af huden i lysken. Cremen er også velegnet til dig, som allerede har fået ondt.

Creme og gel fås til ca. 200 kroner – se her

Cykelsadel og indstilling af den

Har du den rigtige sadel, og passer den til dig? Den forkerte sadel kan give ømhed i både testikler, baller eller mellemkød. Det gælder om at få den rigtige bredde på din cykelsadel, så sadlen skal også være komfortabel og af god kvalitet.

sadel

Har du den rigtige sadel med den korrekte indstilling, kan du undgå ømhed og smerter bagi.

Ergonomiske cykelsadler til racercyklen

 

Indstilling af sadelhøjde

En af de hyppigste årsager til at du får ømhed og sår bagi, er at din sadel er justeret forkert. Hvis din sadel sidder for højt, glider du frem og tilbage på den og det slider på din bagdel. Din sadel skal sidde, så knæet er let bøjet, når du sidder på cyklen, og pedalen er i bund. Der findes flere forskellige tips til, hvordan du kan finde den rigtige sadelhøjde. Vi vil ikke gå i detaljer med dette i denne artikel.

 

Indstilling af sadlens vinkel

saddelhojdeMange mener, at sadlen skal være i vatter. Oplever du ømhed og gene, kan du med fordel prøve at justere sadlens vinkel i nedadgående retning. Her er det igen individuelt, og du bør undersøge, hvad der er den bedste stilling for dig.

Tag noget værktøj med, næste gang, du skal ud at cykle og prøv dig frem, indtil du finder en indstilling, som passer til dig.

 

Træning og belastning

Ømhed bagi kan også skyldes, at du starter for hårdt ud og belaster understellet under træning. Et godt råd er derfor, at du starter din sæson ud stille og roligt med små ture i stedet for de lange. Derefter skal du gradvist skrue op for intensiteten. Har du cyklet mountainbike hele vinteren, kan du stadig godt opleve ømhed bagi, når du skifter over til racercykel.

Variér din siddestilling når du cykler

Husk at variere din siddestilling, og skift mellem stående og siddende stilling, når du kører. Er du tilbøjelig til at sidde i den samme stilling på sadlen, belaster du de samme områder i de nedre regioner. Det er derfor en god idé at variere din siddestilling for og bag på din sadel. Så sikrer du, at blodet kan strømme rundt til alle de ømme punkter.