Ny forbedring af MTB-sporet i Nordskoven Silkeborg

Ny forbedring af MTB-sporet i Nordskoven Silkeborg
7 votes, 3.71 avg. rating (78% score)

nyt-mtb-spor

Lokale kræfter og nyt sporbyggerlaug i Silkeborg går sammen om at bygge et spændende og udfordrende stykke til moutainbikesporet i Silkeborg.

Mange ryttere har allerede fundet vejen til det nye mountainbikespor, som blev taget i brug sidst i det forgangne år. Og det er forståeligt, at den lille røde sløjfe allerede er blevet en attraktion for her er tale om en væsentlig opkvalificering af den oprindelige rute i Nordskoven – både hvad sporbygning, sværhedsgrad og kreativitet angår.

Sporet rummer det hele: Curves, hop, rock gardens, tekniske opkørsler og hæsblæsende nedkørsler og der er garanti for høj puls og god underholdning. Sløjfen kan køres af alle, men det anbefales, at du har teknikken og dit grej orden. Sløjfen har allerede taget en stor del bagskiftere og det er ikke et sjældent syn, at se ryttere trække eller trille derfra på en defekt mountainbike.

Se en gennemkørsel af sporet. Alle rettigheder til videoen tilhører Kristian Terkelsen.

Her finder du den røde sløjfe

Du finder sporet i de østlige del af Nordskoven ikke langt fra det nye motorvejsbyggeri. Der er gode adgangsmuligheder fra Skyttehuset derefter østpå via Skyttebanevej.

kort

Lokale kræfter bag udbygningen af sporet i Nordskoven

Der er lagt mange timer i arbejdet og detaljen. Bag sporbyggeriet står den nystiftede forening Silkeborg Sti- og Sporbyggerlaug (SSSL) og bl.a. Mtbks og SSIF-cykling. Foreningens vil opbygge og udbygge sti- og sporbyggerfællesskab i og omkring Silkeborg og sikre udbygning af sti- og spornetværket til glæde for mountainbikere, rideklubber og vandrer.

hop

Et af de mange hop på sløjfen. Foto: Erik Skovgaard Knudsen

Du kan læse mere om SSSL og blive via deres facebookgruppe. Alt arbejde og engagement er frivilligt og der stilles ikke krav til f.eks. arbejdsindsats. Det betyder så også at der ikke udføres arbejde, såvel organisatorisk som praktisk i skoven, med mindre folk melder sig til det.