Mountainbike i Svanninge bakker ved Fåborg

Mountainbike i Svanninge bakker ved Fåborg
10 votes, 4.40 avg. rating (86% score)

Svanninge bakker i de Sydfynske alper danner rammerne om en masse cykelruter og single tracks. Det er et meget varieret og godt område til mountainbiking – Både for begynderen og den øvede. Du finder alle de udfordrende single tracks, skovstier og stigninger lige uden for Faaborg på Sydfyn.

Mountain bike i Stensgård skov og Svanninge bjerge

I området ved Stensgård skov, som ligger på den østlige side af Odensevej finder du single tracks i denne tætte skov samt gode bakker, med stigningsprocenter mellem 10 -15 %. Start ved Naturlegepladsen. Her er fine parkeringsmuligheder, og herfra kan du tage flere stier ind i skoven, indtil du når bakkerne omkring Lerbjerget i det ryddede område i midten af skoven.

mtb-svanninge-bakker

Fantastisk udsigt over bakkerne og stierne i området. Her kan mountain bikeren sagtens få mange timer til at gå.

Fra toppen af det 126 m høje bjerg er der en flot udsigt over Sydfyn. Toppen markerer et punkt på Øhavsstien, som er een af Danmarks længste vandreruter, der løber gennem området. Øhavsstien er en 200 km lang vandresti der omkranser Det Sydfynske Øhav, hvor du kan vælge kortere eller længere stiforløb.

Kort over Svanninge bakker i Faaborg Svanninge bakker ligger et stenkast nord for Faaborg. Der er rigtige gode muligheder for at køre mountain bike i området. Kør op i bakkerne ad Odensevej eller via Rewenlovtsvej der fører mod Nyborg.

Mountain bike i Svanninge bakker

Er du til bakker og stejle stigninger, bør du udelukkende koncentrere dig om området vest for Odensevej. Start ved parkeringspladsen ved Tårnet eller Restaurant Skovlyst på modsatte side af vejen. Flere stier vil herfra tage dig ned i bakkerne, hvor du finder det smukke og bakkede landskab, som dagligt græsses af får. I bakkerne finder du stier og udfordringer på mellem 16 – 20%. Det er både sjovt og hårdt at køre rundt i bakkerne.

Vorespuls.dk har lavet denne fine video om mountainbike i Svanninge Bakker

Vær opmærksom på, at Svanninge bakker også er et yndet udflugtsmål for besøgende, så pas på fodgængerne og vis hensyn. Cyklister må gerne køre på skovveje og grusbelagte stier i området.

Faaborg MTB Marthon – Mountainbikeløb i Svanninge Bakker

Siden slutningen af 1998o´erne er der blevet afholdt mountainbikeløb i Svanninge bakker. Det gør området til det et af de mest traditionsrige mountainbikeområder i landet.

Løbet hedder Faaborg MTB Marthon og det løber af stablen d.8 juni 2013. Skal du også deltage i årets store MTB udfordring, hvor du har mulighed for at gennemkører en stor del af de fynske Alper, så er muligheden her, hvor Faaborg Ski og Motionsklub i forbindelse med Faaborg Outdoor inviterer til MTB-marathon.

Der er 3 forskellige ruter rundt i skovene omkring Faaborg. Du kan udfordre den rigtig grove rute på ca. 78 km (2 omgange), den grusomme på ca. 39 km (1 omgang) eller den onde rute på ca. 24 km. Ligegyldigt hvilken rute du vælger, vil du få en god oplevelse af udfordringerne omkring Faaborg.

> Læs mere om Faaborg MTB Marathon

 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *