Det runde tråd på racercykel

Det runde tråd på racercykel
9 votes, 4.11 avg. rating (81% score)

traad

Hvorfor skal du efterstræbe et rundt tråd?

Det runde tråd er dit ekstra gear. Du kan bruge det, når du skal give den ekstra gas i en periode og lukke et hul eller lignende. Det runde tråd er en konstant bevægelse, hvor du træder ned og trækker pedalen op, og den giver dig den maksimal ydelse og så du får det bedste ud af den kraft og energi, du overfører til dine pedaler, når du cykler.

Et rundt tråd er også med til at forhindre, at du belaster knæ og led, som på længere sigt kan give skader. Et rundt tråd forudsætter selvfølgelig, at du kører med klikpedaler og cykelklamper og at du føler dig komfortabel med dine fødder spændt fast i pedalerne.

Cykler du ikke med cykelsko og klikpedaler?
Få et par gode cykelsko hos cykelpartner.dk – Priser fra 300 kr. til 1.999 kr.

mavic

 

Bliv klogere på det runde tråd. Denne video er engelsk og måske en anelse teknisk, men den kan give dig et godt bud på, hvordan fysik og pedaler hænger sammen i det runde tråd.

Hvordan får du et rundt tråd?

Tænk dit tråd som en cirkulær bevægelse, hvor du fokuserer på at trække dine knæ op mod styret.

Nogen siger, at det hjælper at forestille sig, at man tørrer mudder af bunden på sine cykelsko, når foden følger pedalen rundt. Så skrab endelig mudder af cykelskoene i pedalen og bevar den position af begge fødder under hele trådet. Når du presser nedad med den ene fod og trækker op med den anden. Din hæl skal være omkring vandret og helst endda lige under pedalens midt aksel. Husk at undgå at spænde i fodleddet. Målet er at udføre pedaleringen let og ubesværet.

Start med at træne det på lette strækninger, hvor du kan koncentrere dig om det og få det til at fungere. Du vil opleve at nye muskler bliver brugt, så start stile og roligt ud. Til sidst vil du opleve, at det runde tråd er som et ekstra gear.

Vær tålmodig. Det runde tråd kommer ikke af sig selv – der skal ligges tid og kræfter i.