Cykelrute i Silkeborg med masser af højdemeter

Cykelrute i Silkeborg med masser af højdemeter
5 votes, 3.60 avg. rating (78% score)

cykling-silkeborg
Her finder du en spændende bakkerute med en højdeprofil med godt 850 højdemeter fordelt over cirka 65 kilometer. Bakkernes hældningsprocent varierer mellem 6,5 til 10% og fuld valuta for pengene, hvis du søger bakker og fede nedkørsler.

Stift bekendtskab med mange af de gode bakker i og omkring Silkeborg og oplev det helt unikke landskab og den smukke natur syd for byen. Cykelruten har det hele, og der er garanti for, at du kan finde udfordringer som matcher dit niveau – Ellers har du siddet og gemt dig bag et baghjul.

 

Cykelrute Silkeborg bakkerute

Ruten fører dig rundt på den jyske højderyg til bl.a. til Funder, Gjessø, Vrads og Bryrup. Her er masser af udfordringer at finde for den øvede og erfarne cykelrytter.

 

Beskrivelse af ruten omkring Silkeborg

Ruten starter i Silkeborg og fører dig for byen mod Gjessø, Vrads og Bryrup. Cykelruten giver dig mere end 850 højdemeter fordelt over cirka 65 kilometer. Ruten kan køres som træningstur, før du skal til Harzen eller syd på for at opleve rigtig bakke- og bjergkørsel.

Rutens højdeprofil

bakker-hoejdeprofil-paa-cykelrute-silkeborg

Her får du mere end 850 højdemeter fordelt over cirka 65 kilometer syd for Silkeborg

Lang rutebeskrivelse

Start Silkeborg

Ruten starter på Borgergade i Silkeborg. Her kører du nord-vest på mod Balle op ad Ballevej. Første stigning begynder ved foden af H.C. Andersensvej, hvor du kan få varmet benene lidt op af den lange fine bakke, som på toppen ender med at stige på godt og vel 8%. Ved Balle Kirkevej går det så nedad. Helt ned til krydset mellem Nordre og Vestre Ringvej. Her skal du dreje mod Funder og ud af byen.

Silkeborgs ubestridt bedste stigning begynder for fødderne af dig, når du svinger til højre ved Hvinningdalvej

Fortsæt op ad indtil du kommer til Odinsvej midt på bakken for midt på bakken. Kør til venstre ad Odinsvej. Mange vælger at køre til tops og ned igen, for at få hele bakken og den flotte udsigt. Hvinningdalvej har en hældningsprocent på maks 6,5%.

Funder

De næste 2 kilometer tager dig bag om byen til Funder. Her er igen rigtigt gode stigninger, og enkle steder kan du finde op til 9%. Kør ud af Funder og ned af Funder bakke og fortsæt ad Funderholmevej. Nu bevæger du dig gennem de små sving i det smukke Funder ådal.

Drej nu til højre ad Gjessøvej og fortsæt langs skoven. Når du har Gjessø Skov på din venstre side begynder den legendariske bakke: Gjessøbakken, som alle områdets cykelentusiaster jævnligt udfordrer. Bakken er 800 m lang og har en hældningsprocent på omkring 7%.

Gjessø

Fortsæt ad Brandevej indtil du kan dreje til venstre mod Askelev og Vrads. Når du har passeret krydset ved Askelev og kørt cirka fem kilometer, begynder alt det sjove. Turen mod Vrads leder dig gennem noget af den smukke natur Silkeborg omegn har at byde på.

Når du passerer Velling skovene, kører du ned af Ansøbakken. Bakken begynder med en stigning på 11% og da du kører nedad er det jo intet problem. Vælger du tværtimod at køre turen omvendt, er her en rigtig god bakke at udfordre.

Vrads

Ved Vrads skal du dreje til venstre mod Bryrup ad Lystrupmindevej. De næste fire kilometer tager dig ad Lystrupmindevej gennem et kuperet og storslået sceneri</a>, som får een til at føle sig hensat til syd Norge eller Sverige. Bakkerne er gode, og de første mellem Vrads veterantogstation har en stigningsprocent på omtrent 4,5 % mens bakken du møde en kilometer, efter du har passeret Lystruphave efterskole, er på omkring 8%.

Bryrup

Drej til højre ned mod Bryrup ved rundkørslen. Drej til venstre i bunden ad Østervang. Her ligger byens perle af en bakke – Ugeneret og lidt gemt af vejen i et boligkvarter. Når du rammer toppen, skal du dreje til venstre ad hovedvejen og tilbage mod rundkørslen. Her skal du dreje til højre i retning af Them og Silkeborg. Efter et par gode kilometer,

Turen går nedad mod Them ad Vellingvej indtil, du rammer bakken ved Tømmerbyvej – En god lang stigning på 1300 meter. Efter endnu et par kilometer, skal du dreje til højre ad Frisholmvej. Fortsæt derefter mod Salten, og når du kommer til Silkeborgvej, skal du dreje til venstre ad Horsensvej gennem Salten.

Fortsæt nu ad Salten og gennem Rodelund. Når du ligeledes har passeret Rodelund, skal du være opmærksom på at skulle deje til venstre ved Voldbygårdvejbakken ad Voldbygårdvej.

Fortsæt op gennem skoven og forbi rideskolen et par kilometer og drej så til højre ad Rustrup skovvej og fortsæt indtil du kommer til Rustrupvej. Her skal du dreje til højre mod Gjessø. Kør gennem byen og drej kort til venstre ad Brandevej og kort derefter højre ad Løgagervej.

Løgager og Funder ådal

Fortsæt ned mod Løgager og ned til Funder stationsby. Her skal du krydse jernbanesporet og videre op ad Funder Ådalsvej indtil du kommer til hovedvejen. God og lang bakke med en stigningsprocent på maks. 5 %. Ved hovedvejen skal du dreje til højre mod Silkeborg og fortsætte nogle hundrede meter, indtil du skal til venstre ingen mod Funder.

Silkeborg – revisited

Her skal du fortsætte ad Drejergårdsvej. Nu kører du tilbage af den vej, som du kom, da du kørte ud af byen. Fortsæt ad bakkerne indtil du rammer Hvinningdalvej. Her skal du tage den sidste bid af bakken op mod Eidervej.

Drej til højre her og tag bakken nedad mod byen via Kærsgårdsvej til højre og så helt ned til krydset ved Vestre ringvej og Nordre ringvej.

Fortsæt ad ringvejen indtil du når krydset ved Cykelhjørnet. Her skal du dreje til Højre ad Nørrevænget. Så lander du igen på Borgergade.

God tur

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *