Hvorfor skal man vælge et 29” mountainbikehjul?

Hvorfor skal man vælge et 29” mountainbikehjul?
10 votes, 4.20 avg. rating (82% score)

mountainbike

29” hjulet er så populært, at det efterhånden er standard på langt de fleste nye mountainbikes, du finder i cykelforretningen. Men bare fordi, det er populært, er det jo ikke ensbetydende med, det er godt. I denne artikel skal vi se på nogle af de kendte argumenter for og imod valget af 29” mountainbikehjulet.

Hvorfor skal du vælge 29″ hjulet?

Her er en række argumenter for og imod valget af 29” mountainbikehjulet:

Vægt og størrelse på hjulet

Helt konkret sker der noget med cyklens geometri, når du forstørrer hjulet. På 29” hjulet er akselhøjden en smule højere, hvilket selvfølgelig gør din forgaffel længere. Med et større hjul og en længere forgaffel, bliver din mountainbike derfor større og tungere.

Hvad størrelse på forgaffel angår, skal vi lige slå fast, at du ikke kan montere et 29” hjul på din 27,5” mountainbike.

Kørsel og komfort i terrænet med 29” hjulet

Et større hjul og en tungere cykel er ensbetydende med, at din cykel kan føles sværere at træde og få op i fart. Derimod mener man, at når du har cyklen oppe i fart, så ruller det store hjul bedre og er mindre følsom overfor ujævnheder i underlaget. Du kan med andre ord køre hurtigere, da det store hjul simpelthen ruller længere

Et stort hjul er lig med en større kontakt med underlaget. Det kan give 29” hjulet den fordel, at det kan forcere forhindringer bedre i forhold til det lille og følsomme 26” hjul, og give bedre greb om skovbunden og absorbere slag fra rødder og lign. I sidste ende kan det store hjul derfor være med til at øge din komfort på cyklen.

Et stort hjul stiller krav til din teknik, når du kører i skoven

Er du til single track og små snørklede passager, som kræver tekniske færdigheder, kræves det, at du kan håndtere 29”-hjulet. Derimod vil 29” hjulet give dig en række fordele, når du færdes på den klassiske danske skovsti, som beskrevet i det foregående afsnit.

Skal eller skal ikke vælge et 29 tommer hjulsæt

mavic-hjulValget af mountainbikehjul afhænger af din personlige vurdering. Spørg dig selv hvilken type rytter og dermed, hvilken type mountainbike, du forventer? Hvad skal din cykel kunne? Går du efter hurtighed, køregenskaber, comfort eller fokuserer du på vægt?

Se hvad 29″ hjulsæt koster hos Cykelpartner

Test og forsøg med 29” mountainbikehjul

Det er ikke kun cykelproducenterne, som mener der er noget om snakken. Det har nu også videnskabeligt belæg, at den store hjulstørrelse kan give dig en række fordele i terrænet. Idrætsteknologiske bachelorstuderende fra Aalborg Universitet har lavet en række forsøg med erfarne mountainbikeryttere fra en cykelklub i Aalborg. Resulatet af testen kan findes på nettet.

Hvad koster 29″ hjul på nettet?